HEKA I og HEKA I+ blev præsenteret i eksklusive omgivelser i "Maison du Danemark" på Champs-Elysées i hjertet af Paris, tirsdag d. 28. november, dagen inden åbningen af ADF.
Ved præsentationen deltog specielt indbudte gæster, herunder langt de fleste HEKA’s franske partnere.
Underholdningen bød bl.a. på de kommende internationale operastjerner Sophia Stern og Mads Jakobsen, som bidrog til den positive stemning ved arrangementet.
HEKA I+ er en videreudvikling af HEKA S+ Søjle, med et helt nyt design, så den lever op til Heka’s øvrige produkter UnicLine S og HEKA S+.
Udover helt nyt design, byder HEKA I+ også på utallige tekniske innovationer og smarte løsninger.
HEKA I er videreudviklet fra UnicLine S Søjle, og har det samme udvendige design som HEKA I+, dog med instrumentbordet og teleskophovedet fra UnicLine S. Også her er der utallige tekniske innovationer.
På både HEKA I og HEKA I+ har vi haft et stort fokus på at gøre selve installationen så let, og hurtig som muligt, og samtidig med hovedfokus på at forenkle tandlægens og assistentens daglige arbejde.
Se videoen nedenfor fra lanceringen af HEKA I og HEKA I+.