Heka S+ Søjle
Designet med omhu i Danmark.
Nænsomt udviklet til dig.
Den elegante Heka S+ Søjle er en pladsbesparende søjleunit i det velkendte UnicLine S design, et smukt, funktionelt og nordisk design i høj kvalitet.
Kontakt Heka for yderligere information og priser
Heka+ S Søjle kræver meget lidt plads, og er derfor meget velegnet til mindre klinikrum.
Med en søjleunit placeres den ergonomiske teleskoparm med suget på stolen eller evt. bagved stolen, og man opnår stadig fuldt ud den samme fleksibilitet og gode ergonomi som er kendetegnet ved alle UnicLine modeller.
Enhver Heka behandlingsenhed fremstilles individuelt, så den passer til dig og dit teams unikke præferencer og behov.
Det giver dig optimale muligheder for et enkelt og ergonomisk arbejde, hvor Heka S+ Søjle hjælper dig igennem behandlingerne – både automatisk og individuelt.
Heka S+ Søjle fylder mindre end gennemsnittet, hvilket giver dig flere valgmuligheder og mere frihed til at designe din klinik optimalt – og samtidig have flere behandlingsenheder på færre kvadratmeter til gavn for din forretning.
Som alle Heka Dentals øvrige produkter er Heka S+ Søjle produceret i Danmark.
Instrumentbord
Instrumentbordet er i samme design og kvalitet som det kendes fra Heka S+.
Under glasoverfladen er display og berøringstasterne skjult – de er kun synlige, når det er relevant for den situationsbestemte funktion – det skaber et enkelt udtryk og man undgår at belaste øjnene.
Balancerede instrumenter
Balanceophænget er et centralt element i understøttelsen af en ergonomisk arbejdsgang. Hvert instrument er individuelt kalibreret, hvor fjederen nøjagtigt neutraliserer instrumentets vægt ved patientens mund – uden at trække tilbage.
Derved hjælper Heka S+ Søjle med at bære instrumentet uden at hæmme din bevægelsesfrihed. Resultatet er, at du kan arbejde med stor præcision og minimal belastning af håndled og underarm.
Balancerede unitinstrumenter reducerer trætheden og forøger præcisionen af arbejdet.
Heka One Connect
Med Heka One Connect kan du indstille og tilpasse din Heka S+ Søjle tandlægestol til netop din arbejdsdag – og hvis du samtidig ønsker overblik over behandlingsinformationer fra din arbejdsdag, kan du nemt trække data ud.
En typisk udfordring er, at for mange informationer på displayet på en gang hurtigt bliver uoverskueligt og derfor kræver længere tids fokusering. Derfor har vi med Heka One Connect gjort det muligt for dig selv at vælge, hvilke nødvendige informationer, der vises i en given situation, så du med blot et enkelt øjekast kan danne dig et overblik. Vi mener, at det skal være nemt at vælge de informationer, der skal være synlige i selektiv visning.
En smart detalje er blandt andet, at der med valgt sprayvand på turbine eller motorinstrumentet kan vælges både automatisk og mekanisk efterpust – så behøver du typisk ikke luft fra sprøjteinstrumentet for at tørlægge eller fjerne væske fra området.
Heka ID
Vi tænker altid på dig og dine behov først, når vi udvikler.
Med et Heka ID-kort kan du bibeholde det arbejdsflow, du er vant til uden at skulle tænke over det. Har din klinik flere rum med flere behandlere, eller udføres der mange forskellige behandlinger, er et Heka ID-kort en smart løsning.
Vi har placeret det kontaktløse punkt i midten af instrumentbordet, så både du og din assistent enkelt kan benytte det. Du kan have flere forskellige behandlinger på dine Heka ID-kort, så du enkelt kan ændre indstillingerne til en specifik behandling.
Instrumentarm
Hos Heka Dental anser vi armen til instrumentbordet som en meget vigtig del af unitterne. På alle dentalunitter fra Heka Dental er armene til instrumentbordet meget lange, og de er konstrueret i de bedste materialer og udstyret med overdimensionerede kuglelejer i alle led.
Dette betyder man kan placere instrumentbordet således at man altid kan arbejde ergonomisk korrekt. Det betyder ligeledes at bevægelserne i armen er meget lette og behagelige.
For Heka S+ Søjle betyder det også at unitten bliver meget fleksibel (ambidextrøs), så mange tandlæger kan arbejde Instrumentarm på den samme unit – både højre- og venstrehåndede tandlæger kan med lethed arbejde ergonomisk optimalt. Derudover sidder suget på Heka S+ Søjle som standard på stolen, og kan drejes både til højre og venstre. Ligeledes er der mulighed for at installere suget bagved unitten i kl. 12 position.
Disse ting betyder at Heka S+ Søjle bliver den perfekte unit til dem der vil have en højre- venstrehåndsunit (ambidextrøs unit), og det er uanset om der arbejdes med 2 eller 4 hænder i behandlingssituationen. Unitten kan transformeres fra at være en højrehåndsunit til at være en venstrehåndsunit på få sekunder, og samtidig have en fast og stabil konstruktion og installation, der holder i mange år.
Sug
Den teleskopiske arm med suget, kan let indstilles så man kan arbejde 180 grader rundt om patienten, og derved undgår at dreje overkroppen når man rækker ud efter suget.
Teleskoparmen kan justeres fra to- til fire-hånds behandling eller fra højre- til venstrehåndet behandling på få sekunder.
Suget leveres som standard med to selektive sug og regulerbare sugehaner eller med hygiejniske, autoklaverbare sugehaner i aluminium til kirurgi.
Holderen kan leveres i en åben eller lukket version. Den teleskopiske arm er monteret på stolens base, under patienten.
Hygiejne og rengøring
Heka Dental Heka S+ Søjle er designet med henblik på at være så hygiejnisk og rengøringsvenlig som muligt.
Hærdet overflade i glas
Det indbefatter gennemtænkte detaljer som f.eks. brugen af den hærdede glasoverflade på instrumentbordet, der pga. den hårde, glatte overflade er særligt effektiv at rengøre og desinficere.
Det integrerede touch-display sikrer at der ikke er nogle knapper eller kontakter, der kan samle støv og skidt. Displayet kan naturligvis låses under rengøring, og låser sig automatisk op efter 2 min. så unitten er parat igen inden næste patient.
Naturlige kontaktpunkter
Naturlige kontaktpunkter, som f.eks. håndtag og instrumentaflæg – kan let afmonteres med henblik på rengøring og autoklavering. Dette inkluderer også håndtagene til OP-lampen.
Optioner og udstyr
Instrumentskyl:
Instrumentskyl tilsluttes vha. en adapter direkte på sugeslangen.
Automatisk sugerens:
Med automatisk sugerens aktiveres en dyse for enden af sugeslangerne, som løbende renser sugesystemet med rent vand eller aktiv kemi, og hjælper med at holde hele sugesystemet rent og effektivt.
Det er muligt at aktivere skylning med kemi eller kun vand under arbejdet med en patient. Derved sikres effektiv fjernelse af alle urenheder, uden at slangen tørrer ud, så urenhederne størkner på indersiden af slangen.
Jævnlig skylning med aktiv kemi mellem patienter eller om aftenen kan sikre at kim og bakterier i sugesystemet holdes nede.
Kopholder og instrumentbøjle til bakke
Det er muligt at montere både kopholder og instrumentbøjle, og kombinere dem efter ønske.
Ekstern 2L vandflaske
I tillæg til tilslutning til den offentlige vandforsyning kan UnicLine S Søjle udstyres med et system med selvstændig vandforsyning via en 2L flaske. Dette system kan også benyttes til gennemskylning af unittens slanger med rensevæske.
Vi tager ansvar – rettidig omhu for dig
Vi har altid et hold af specialister klar til at rykke ud.
Hos Heka Dental og vores dedikerede partnere ved vi, hvor vigtigt det er for din klinik, at du har den højeste oppetid på dine behandlingsenheder. Derfor går vi aldrig på kompromis med materialevalget, når vi bygger din behandlingsenhed, og vi er dokumenterbart blandt markedets bedste, når det gælder levetid og driftssikkerhed.
Opstår der et problem, sørger vi altid for at have et partnernetværk af teknikere klar, der kan rykke ud til din klinik, så vi sikrer, at din behandlingsenhed kommer op igen og skaber værdi for din forretning. Med lokale reservedelslagre i Europa og på de oversøiske markeder kan vi altid levere hurtigt.
Downloads
Kontakt Heka for yderligere information og priser
https://heka-dental.dk/da/password-nulstillet/