UnicLine S ergonomi

En afslappet patient er ensbetydende med ideelle arbejdsvilkår for tandlægen.

Derfor har vi med UnicLine S skabt en behandlingsenhed, der er komfortabel for både patient og tandlæge.

Man sidder som en drøm i UnicLine S, og tandlægen har ideelle arbejdsbetingelser, uanset om man står eller sidder ned. Oplevelsen af patientstolen, materialevalg og farver komplementerer UnicLine S’ stilrene, lette design.

Samtidig har vi lagt vægt på funktionalitet og enkel indstilling af stolen med foden eller via tastaturet på instrumentbordet.

I balanceophænget med lys-ergonomi er de enkelte instrumenter individuelt afbalancerede, og de lange silikoneslanger giver ergonomisk rigtige arbejdsmuligheder.

Under instrumentbordets glas er display/berøringstasterne skjult – de er kun visuelle aktive, afhængig af den situationsbestemte funktion – det skaber et enkelt udtryk og man undgår at belaste øjnene.

Unitarm
Unitarm

Unitarmen på UnicLine S har flere ergonomiske fordele:

Fleksibel placering:
Armsættet har fuld bevægelighed hele vejen rundt, dvs. at du selv vælger, hvordan du vil placere instrumentbordet, og hvilken vej bordet skal bevæge sig.

Let og flydende bevægelse:
Alle bevægelige led i unitarmen er forsynet med dobbelte nålelejer. Dette sikrer at det er meget let og behageligt at flytte på instrumentbroen.

Derudover er nålelejerne i UnicLine S overdimensionerede og arbejder millimeter-præcist i enhver position på trods af de
forskelligartede belastninger fra arbejdsbord, monitor, røntgen og lampe.

Lys-Ergonomi
Lys-Ergonomi

Lys-ergonomi

Vi kender alle den daglige situation hvor vi gerne vil fastholde øjnenes fokus i patientens mund, men tit i behandlingen er tvunget til at flytte øjnene væk for at orientere for at orientere sig om instrumenternes indstillinger – oftest en simpel information om instrumentets spray.

Denne daglige udfordring har vi løst med UnicLine S ved at projicere instrumentinformationerne ned på patientens serviet og derved kan tandlæge og assistenten skimte indstillingerne for det aktive instrument i øjenkrogen og fastholde fokus i patientens mund, uden at flytte øjnene.

Det kalder vi lys-ergonomi, fordi vi undgår at belaste øjnene ved konstant at skifte fokus og lysintensitet.

 

Ergonomisk balanceophæng
Ergonomisk balanceophæng

Ergonomisk balanceophæng

I balanceophænget er de enkelte instrumenter individuelt afbalancerede, og de lange silikoneslanger giver ergonomisk rigtige arbejdsmuligheder.

UnicLine S-instrumenterne er afbalancerede, så din hånd ikke behøver at bære instrumentets vægt eller opleve interaktioner fra eksterne kræfter, når du skal udføre dit præcisionsarbejde.

Balancerede unitinstrumenter reducerer trætheden og forøger præcisionen af arbejdet.

Ergonomisk arbejdsbord
Ergonomisk arbejdsbord

Ergonomisk arbejdsbord

Arbejdsbordet er nærmest minimalistisk, og der er intet overflødigt tekno-lir, ingen unødvendige dimser eller dippedutter.

Det er blandt andet derfor, man har en fornemmelse af, at UnicLine S er et møbel.

Det tynde smalle design af instrumentbordet er en forudsætning for at kunne opnå optimale ergonomiske arbejdsindstillinger omkring patienten.

Ergonomi for assistenten
Ergonomi for assistenten

UnicLine S er der fremragende ergonomi for assistenten.

Derfor har vi sørget for, at UnicLine S tilpasser sig de mangeartede arbejdsopgaver – nemt og smidigt.

Assistent-enheden er designet med en teleskopisk arm, der let kan indstilles fra solo- til duo-behandling, eller
højre- og venstre-behandler, på få sekunder. Denne fleksibilitet betyder også, at suget altid kan placeres optimalt for assistenten, så man undgår at vride i overkroppen når man rækker ud efter suget.

Unit Med Patient Og Instrumentarm Til Venstre HD1 0180 Copy

Det er muligt at montere teleskoparmen enten på konsollen eller på patientstolen.

UnicLine S kan leveres med f.eks. kamera, sprøjte og/eller hærdelampe på teleskoparmen. Udover suget er der mulighed for to instrumenter. Dette sikrer optimale muligheder for at inddrage assistenten i behandlingen.

UnicLine S - Telescopic arm

Ergonomisk fodkontrol
Ergonomisk fodkontrol

De patenterede fodkontroller kan betjenes fra alle sider med højre eller venstre fod.

Fodkontrollen regulerer hastighed og intensitet på de valgte instrumenter, aktiverer sprayvælger,
efterpust samt vender omdrejningsretning.

Til UnicLine S kan man få tre forskellige fodkontroller – den runde, den runde variable og Universal.

Den runde fodkontrol kan benyttes fra alle vinkler, så tandlægerne altid kan arbejde i en ergonomisk korrekt arbejdsposition.

Alle fodkontroller kan leveres i trådløs version.

Ergonomisk patientstol
Ergonomisk patientstol

Heka’s patientstol byder på en række fordele for tandlægen:

Rygstykket er smalt foroven, så både tandlæge og assistent kan komme tæt på patientens hoved, og derved sidde ergonomisk korrekt. Derudover er rygstykket tyndt, så der er god plads til benene.

Valgfri placering af op til 3 individuelle joysticks giver optimal bevægelsesfrihed for dig og din assistent.

Patientstolen kan køres meget højt op. Det giver gode muligheder for at arbejde stående – også for høje tandlæger.