Heka Dental frigiver ny version af 3D-filer til UnicLine AeroSuction.

Heka Dental, har under sloganet ”Sammen kan vi hjælpe hinanden” frigivet opdaterede 3D tegninger på vores nye UnicLine AeroSuction produkt, der er designet til at mindske aerosol i forbindelse med tandbehandlingen i klinikken.

UnicLine AeroSuction tilsluttes ganske enkelt til unittens eksisterende sugeslange, og skaber et sug rundt om patientens mund, som har til formål at bortsuge aerosoler, der opstår under behandlingen*.

UnicLine Aerosuction har en perforeret indercirkel der via tilslutningen til klinikkens eget sug, danner et vakuum i området omkring patientens mund. Derved mindskes aerosolen.

Heka Dental vil gerne bidrage til, at behandlingen af patienter kan foregå på en mere sikker måde i den nuværende situation, derfor har vi valgt at frigive designet til alle, så det kan blive udbredt hurtigst muligt.

For at flest muligt kan får nytte af det, fås UnicLine AeroSuction både i en version, der er er specifikt tilpasset Heka Dental’s UnicLine og UNIC modeller af behandlingsenheder, og en generisk version, der bør passe i de fleste øvrige mærker på markedet.

UnicLine AeroSuction produktet kan enkelt printes via en 3D printer og tilsluttes klinikkens normale patientsug, enten direkte eller via et T-stykke og en ekstra sugeslange.

De nødvendige STL 3D-filer fremsendes ved at klikke på følgende link:

UnicLine AeroSuction

Er du allerede registreret kan du downloade filerne direkte her: Download ny version

Vi sender normalt 3D tegningerne på e-mail indenfor 1-2 hverdage. Da e-mailen indeholder filer, kan den af nogle e-mail programmer eller Firewalls blive filtreret som uønsket mail. Tjek derfor din uønskede mail folder eller Firewall hvis du ikke har modtaget filerne efter 2 hverdage.

Hvis du ikke har modtaget filerne kan du kontakte os på [email protected] så vi kan finde en alternativ måde at sende dig filerne på.

* UnicLine AeroSuction er ikke i sig selv godkendt som værnemiddel, og erstatter ikke behovet for mundbind/visir og øvrige anbefalede værnemidler. Vi gør endvidere for god ordens skyld opmærksom på, at der ikke foreligger dokumentation for at UnicLine AeroSuction forhindrer eller mindsker smittespredning. Produktet har ikke været genstand for sundhedsfaglige tests eller undersøgelser.