Heka S+ Instrumentbord

Det smalle design af instrumentbordet er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne opnå̊ optimale ergonomiske arbejdsindstillinger omkring patienten uden unødige løft af albue og skuldre.

Balanceophænget er et centralt element i understøttelsen af en ergonomisk arbejdsgang. Hvert instrument er individuelt kalibreret, hvor fjederen nøjagtigt neutraliserer instrumentets vægt ved patientens mund – uden at trække tilbage.

Derved hjælper Heka S+ med at bære instrumentet uden at hæmme din bevægelsesfrihed. Resultatet er, at du kan arbejde med stor præcision og minimal belastning af håndled og underarm.

Tilbagemeldingerne, vi får, er, at vores produkter skaber ergonomi, netop fordi vores tandlægestol let kan tilpasses og understøtter dine mange forskellige arbejdspositioner igennem en travl hverdag – og ofte uden, du tænker over det.

Med Heka S+ kan du let dokumentere dit arbejde, hvilket gavner dig selv og samtidig styrker patientens tryghed og loyalitet i behandlingen.

Heka S+ kan leveres med flere forskellige modeller af intraoralt kamera, som kan forbindes til klinikkens PC, ligesom billedet kan vises på en 22” skærm på unitten. Alternativt er det muligt at montere en iPad/tablet holder på instrumentbordet til visning af f.eks. røntgenbilleder.

For at sikre dig en nem og hurtig multimedieløsning forbindes både kamera og skærm til din eksisterende løsning på klinikken, og du er ikke låst til et ”All in One” system uden frihed til at vælge det bedste for netop for din klinik. Det betyder en mindre investering, og du har samme system på alle klinikrum uanset type af tandlægestol.

Få overblikket med ét enkelt øjekast.

Vores avancerede motorstyring gør det muligt at styre alle parametre som torque, omdrejningsretning, omdrejningshastighed samt efterpust, sprayvalg, sterilvands-flow og funktioner som Auto Reverse og Auto Forward.

For at gøre det enkelt og præcist at opnå den ønskede hastighed, kan man indstille min./max. i det arbejdsområde, man via fodkontrollen ønsker at kunne justere hastigheden inden for. På den måde kan man sikre at man f.eks. ikke kommer til at overskride den maksimale hastighed for igangværende behandling.

Via touch displayet og taster på instrumentbordet kan man ændre eller justere de aktuelle indstillinger.

 

Funktioner der understøtter din arbejdsdag.

Armsættet på Heka S+ har fuld bevægelighed hele vejen rundt, hvilket gør det muligt for dig selv at vælge, hvordan du placerer instrumentbordet, og hvilken vej bordet skal bevæge sig i fra højre eller venstre side.

Alle bevægelige led i unitarmen er forsynet med dobbelte nålelejer. Dette sikrer, at det er meget let og behageligt at flytte på instrumentbordet. Derudover er nålelejerne i Heka S+ overdimensionerede, så vi sikrer, at bevægelsen fra den første dag bibeholdes i hele Heka S+ levetid og samtidig arbejder millimeterpræcist i enhver position på trods af de forskelligartede belastninger fra arbejdsbord, monitor, røntgen og lampe.

Læs mere om Heka S+ her:

 

       

      

Klik for yderligere information og priser