Heka S+ ergonomi

Overblik over ergonomien på Heka S+

Instrumentbord

Det smalle design af instrumentbordet er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne opnå̊ optimale ergonomiske arbejdsindstillinger omkring patienten uden unødige løft af albue og skuldre.

Balanceophænget er et centralt element i understøttelsen af en ergonomisk arbejdsgang. Hvert instrument er individuelt kalibreret, hvor fjederen nøjagtigt neutraliserer instrumentets vægt ved patientens mund – uden at trække tilbage.

Derved hjælper Heka S+ med at bære instrumentet uden at hæmme din bevægelsesfrihed. Resultatet er, at du kan arbejde med stor præcision og minimal belastning af håndled og underarm.

De lange instrumentslanger giver dig de bedste muligheder for at arbejde ergonomisk korrekt.

Lysergonomi

Vi kender alle den daglige situation, hvor man gerne vil fastholde fokus på patientens mund, men er tvunget til at flytte blikket for at orientere sig om instrumentets indstillinger – oftest for at se en simpel information om instrumentets spray. Heka S+ projekterer spray-forvalget ned på patientens serviet, så du kan skimte indstillingen i det perifere synsfelt. Derved reduceres belastninger af nakken og øjnene væsentligt.

Assistentenhed

Den fysiske form og størrelse på assistentenheden er den vigtigste faktor for at kunne placere elementet i en position, hvor du sidder godt ergonomisk og samtidig undgår vrid i ryggen.

Et stort assistentelement vil altid begrænse dig i at kunne placere det korrekt i forholdt til behandlingen og din krop. Derfor har vi arbejdet med at gøre assistentelementet meget lille og fleksibelt, da det giver optimale muligheder for placering i alle behandlingssituationer både siddende og stående uden at belaste din krop under behandlingen.

I behandlinger hvor du ønsker at stoppe det store sug, har vi placeret en fodkontakt, som med et let tryk stopper det, uden at du behøver at placere suget i assistentelementet. En løsning, der fjerner unødigt vrid i din ryg under behandlingen.

 

Fodkontrol

Den trådløse fodkontrol er din multifunktionelle, håndfri betjening af de vigtigste funktioner gennem behandlingsprocessen.

En smart detalje ved den runde fodkontrol er, at den kan benyttes fra alle vinkler, så̊ du er sikret en optimal mulighed for at kunne arbejde i den ergonomiske arbejdsposition, som passer dig uden at skulle flytte fodkontrollen under behandlingen.

Patientstol

Du har ideelle arbejdsbetingelser, uanset om du står eller sidder ned, det er vigtigt, for du kan mærke, når du sidder rigtigt både for din krop og dit arbejde. Samtidig giver den tynde og smalle ryg optimal mulighed for at komme tæt på patienten under behandlingen.

Vi skaber ergonomi

Tilbagemeldingerne, vi får, er, at vores produkter skaber ergonomi, netop fordi vores tandlægestol let kan tilpasses og understøtter dine mange forskellige arbejdspositioner igennem en travl hverdag – og ofte uden, du tænker over det.

Læs mere om Heka S+ her:

 

       

      

Klik for yderligere information og priser